Kør mountainbike i Grenaa

MTB sporten har igennem en årrække udviklet sig eksplosivt. Dette skyldes nok, at mange har anskaffet sig en MTB som almindeligt transportmiddel, men som så samtidig har fået mulighed for at cykle i naturen.

Grenaa Cykel Club har en større medlemsskare af vokse som cykler MTB.

Der er mulighed for at starte på et begynderhold (hold 3).
Du kan også låne eller leje cykler af klubben, hvis du vil prøve sporten af.
Se betingelser og udlånsformular her

Har du nogen erfaring, men stadig er lidt usikker på konditionen og teknikken, kan du vælge at afprøve det med klubbens hold 2.

Er kondition og erfaring i orden, og vil du gerne give den gas, foreslår vi klubbens hold 1.

Er du til regulær teknisk MTB, har vi også personer i klubben, som vi kan henvise til.

I Grenaa Plantage findes et singletrack spor, som i fremtiden vil kunne komme til at benyttes af MTB ryttere med en lettere erfaring. Sporet vedligeholdes, dels af Norddjurs Kommune (græsslåning samt klipning af buske og træer) samt et sporudvalg under Grenaa Cykelklub, som tager sig af vedligeholdelse af selve sporets underlag, broer og lignende.


Læs regler for færdsel i naturen her

MTB kodeks

– Kør hvor du må

  • I naturen må du kun cykle på veje og stier.
  • Undgå at køre på afmærkede ridestier, vandreruter o.l. uden for skovvejene.
  • Kør ikke på fortidsminder, gravhøje, diger og trapper.
  • Kør ikke i private skove fra solnedgang til kl. 6 næste morgen.

– Kør ansvarligt

  • Tilpas din fart og hold afstand – færdselsloven gælder også i naturen.
  • Cykl sammen – husk hjelm, telefon, 112-app og sygesikringskort.
  • Skån sporet i meget våde perioder, brug kun de robuste spor og skovvejene.

– Vis hensyn

  • Kør i roligt tempo, når du møder andre skovgæster. Brug evt. ringeklokken i god tid – eller et verbalt ”ding-ding”.
  • Smid ikke dit affald i naturen.
  • Undgå steder, hvor der er mange skovgæster, og værn om dyr og planter.

Læs Naturstyrelsens skriv om mountainbike her.

Singletrack-spor i Grenaa

Sporet i plantagen ved Grenaa er et 15km blåt spor med røde og sorte sektioner der ikke byder på de store mængder højdemeter og hårde stigninger. Men derimod et spor som kræver at teknikken er i orden, for at komme gennem sporet der snoer sig i skovbunden.

Men de manglende bakker betyder ikke at pulsen ikke kan kom op, der er masser af mulighed for at presse sig selv til det yderste.

Er man til en mere rolig tur, vil ud og nyde naturen eller man er nybegynder, så er en tur på sporet også noget der kan opfylde de krav.
Sporet er anlagt som et natur spor, hvor der bliver brugt naturlige materialer som man ville forvente at kunne finde i en skov. Rundt på ruten vil man møde flere små broer, hop, drop og andre tekniske elementer. Men bare rolig, hvis teknikken ikke er til det, så er sporet lavet så man kan komme rundt uden forhindringer.

De hurtige kan klare sporet på ca.45min. Go tur

 

Cykling i Katholm Skoven

Aftalen er indgået mellem Katholm Gods og Grenaa Cykle Club, og har været gældende siden 2009.

Kørsel forbi hovedgårdens bygninger skal foregå i stille og roligt tempo med ca. 15 km i timen.

Al færdsel på hedeområdet er forbudt (der er opsat skilte).

Er der jagt i skoven, vender man om og kører tilbage af samme vej/sti, som man er kommet fra.

Det er kun tilladt at køre på alle anlagte veje og grusstier i henhold til almindelige lov om færdsel i private skove. (Er man i tvivl om definering af ordet »sti« bør man undgå at køre på denne).

Cykling i skoven efter solnedgang er ikke tilladt.

Træningstider for MTB

Vi mødes ved SOSU-skolens parkeringsplads på Ydesvej 1 i Grenaa.

 

Træningstider

Mandage
kl. 17:30 Øvet og lettere øvet

Tirsdag
kl. 17:30 Begynder og lettere øvet

Lørdage
kl. 10:00 øvet og lettere øvet

Søndag

kl. 10:00 Begynder og lettere øvet